Nordspråkkurs om lesemotivasjon og -kompetanse på Schæffergården



Kurset arrangeres 11.-14. mars 2010 og handler om lesing etter den første leseopplæringa og er retta mot lærere på ungdomstrinnet. Følg med her for mer informasjon om program og påmelding.

Kurset vil præsentere nyere nordisk læseforskning om den fortsatte læseoplæring.

 

Baggrund for kurset og indhold: Elever i grundskolen lærer at læse i de første år af deres skolegang. Hvad gør de så, når de har lært at læse? Erfaringen viser desværre ofte, at når eleverne kommer på mellemtrinnet, går der ikke længe, før de mister motivationen til at fortsætte læsningen selvstændigt. De lægger bøgerne på hylden, og de har svært ved at få dem taget ned igen. Dermed mister de den vigtige, daglige læsetræning. Det har selvfølgelig betydning for deres videre læsekompetence og læsehastighed.

Kurset skal forsøge at give et svar på, hvor galt det står til i Norden. Hvordan lærer vores elever at læse skønlitteratur og sagprosa, så de hænger ved? Hvilken didaktik skal vi have fundet frem? Hvordan skaber vi læselyst og -glæde? Hvem har ansvaret for den videre læsning? Hvordan kan vi inspirere hinanden? Kan vi bruge hinandens sprog som motivation?

Mål med kurset: At blive klogere på, hvordan vi kan motivere vores elever til at fortsætte læsningen. At blive bevidste om, hvilken rolle læreren/ hjemmet/ skolebiblioteket har.

  • Målgruppe: Grundskolelærere på mellemtrinnet og i overbygningen fra Sverige, Norge, Finland, Færøerne, Island og Danmark
  • Sted: Schæffergården, Jægersborg Allé 166, 2820 Gentofte, Danmark.
  • Tidspunkt: 11. – 14. marts 2010
  • Kursusledere: Gitte Funch (Danmark) og Hallvard Kjelen (Norge)
  • Mulighed for tilmelding kommer ud snarest på www.dansklf.dk Der er tilmeldingsfrist medio januar 2010.